Zen Shakuhachi top banner




› Det sker / Kalenderen
› Fortællingen
› Filosofien
› Luften / Lydene / Tonerne
› 'De Stående Bølger' - en CD
› Historien - Intro
› Billeder
› 'Kaidō honsoku' credo'et
› Profil / Bio
› Butikken: Fløjter & Andet
› Henvendelse
› Forsiden


Billeder

'Shakuhachi' fløjter tilvirkes for det meste af et naturmateriale, bambusarten Phyllostachys bambusoides, jap. 'ma-dake', og der findes ikke to, som er helt ens.


Myôan Taizan-ha 1.8 fod shakuhachi, udelt
Myōan Taizan-ha 1.8 fod shakuhachi, udelt
Lavet af Ozawa Seizan, Kyōto, 1970'erne
Myôan Taizan-ha shakuhachi blæsekant
Myōan Taizan-ha shakuhachi blæsekant

Shakuhachi betyder egentlig 1,8 fod på japansk (ca. 54,5 cm), men udtrykket er i tidens løb blevet en fællesbetegnelse for alle Japans forskelligartede langfløjter af bambus. De hører til instrumentfamilien af såkaldte "kantfløjter", hvis toner opstår ved blæseluftens spaltning over skarp kant ved fløjtens anblæsningshul foroven.
De første 'shakuhachi' kom til Japan via Korea i 6-700-tallet sammen med den kinesiske hofmusik. Disse fløjter havde i alt seks fingerhuller, 5 på forsiden og 1 bagpå.



Taihei 2.1 fod shakuhachi, udelt
Taihei 2.1 fod shakuhachi, udelt
Lavet af Monty H. Levenson, Californien, 2009
Taihei 2.1 fod shakuhachi, detaljer
Taihei 2.1 fod shakuhachi, detaljer

Vore dages 'shakuhachi' laves fortrinsvis af kraftig "ægte bambus" (jap.: 'ma-dake', bot.: phyllostachys bambusoides) med fire store fingerhuller på forsiden og ét på bagsiden. Idéen til dette særprægede blæseinstrument opstod blandt herreløse samuraier - kaldet 'rōnin', "bølgemænd", - i slutningen af 1600-tallet.
Med deres eksistens som 'komusō', "adualiteten og ingenhedens munke", dannedes en nye læg-buddhistisk organisation, som tog navn efter en kinesisk Zen munk ved navn 'Fuke' (kin.: P'u-k'o, det tidlige 9. årh.).
Som 'shakuhachi'-spillende tiggermunke med hovederne tildækkede af store kurvehatte udstrakte de deres asketiske virksomhed til store dele af Japan.
De etablerede opholdssteder især i Japans centrale og nordlige provinser og et af de ældst kendte af disse, Myōan Templet i Kyōto, er den dag i dag centrum for udøvelsen og bevarelsen af de oprindelige tiggermunkes overleverede 'shakuhachi'-musik.



Kinkô-ryû 1.8 fod shakuhachi, todelt
Kinkō-ryū 1.8 fod shakuhachi, todelt
Kinkô-ryû shakuhachi blæsekant
Kinkō-ryū shakuhachi blæsekant



Taihei 1.8 fod shakuhachi, udelt
Taihei 1.8 fod shakuhachi, udelt
Lavet af Monty H. Levenson, Californien, 2008
Taihei 1.8 fod shakuhachi, detalje Taihei 1.8 fod shakuhachi, detalje Taihei 1.8 fod shakuhachi, detalje Taihei 1.8 fod shakuhachi, detalje
Taihei 1.8 fod shakuhachi, detaljer

Komo-sō, 1494
"Måttemunk" - 1494

Komo-sō, ca. 1610?
"Måttemunk" - ca. 1610?

Komu-sō, ca. 1645?
"Komu-sō" - ca. 1645?

Komu-sō, 1690
"Komu-sō" - 1690

Komu-sō
Komu-sō. Træsnit af Takehara Shinkei, 1791
Etnografisk Samling, Nationalmuseet, København

Komusō
Træsnit af Katsushika Hokusai, ca. 1828

Komusō
Træsnit af Andō Hiroshige, 1833

Komusō
Træsnit af Utagawa Kuniyoshi, 1834

Komusō
Træsnit af Andō Hiroshige (levede 1797-1858)

Komusō
Træsnit af Andō Hiroshige eller Ikeda Eisen (levede 1790-1848)

Komusō
Træsnit af Ikeda Eisen, 1833


› Sidetoppen › Forsiden



Shakuhachi
'Shakuhachi'